Jeg har arbejdet med billeder i hele min professionelle karriere gennem mere end 20 år. I starten som grafisk designer og siden som fotograf, filmfotograf og dronefotograf.
Dronefotografi begejstrer mig særligt meget - så meget at jeg gerne står op kl. 04.00 for at komme ud med dronen, mens jeg stadig har en lokation helt for mig selv. Jeg bliver stadig imponeret over, at se hvordan lyset skifter i de tidlige morgentimer. Dronen giver mulighed for at se naturen, vandet, byen og arkitekturen fra andre vinkler. Netop det forsøger jeg at forevige med mine dronebilleder.